0,00
0
0
Subtotal:  0,00

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

 0,00
0
0
Subtotal:  0,00

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Portvin vintage

På engelsk betyder ordet vintage kort og god årgang. Taler vi om portvin, har vi dog at gøre med en særlig god årgang, og samtidig den mest eftertragtede type af alle portvinstyper.

Traditionelt har portvinsproducenterne erklæret – eller deklareret, som man gerne siger – Vintage tre gange i hvert årti.

Det gør de, når de klimatiske forhold i løbet af året har været optimale, og druerne derfor er modnet på den helt rigtige måde.

Vintage er nemlig portvin lavet på druer af den bedste kvalitet, fra de bedste marker og kun i de bedste årgange.

De kan drikkes unge, hvis man er til kraftige, ungdommelige, frugtige og tanninfyldte vine, men de er især velegnet til at blive gemt i kælderen og det i op til adskillige årtier alt efter årgang.

Gemmes flaskerne i kælderen træder den friske frugt og bærsmag langsomt i baggrunden til fordel for en rundere og mere nuanceret, moden vin.VORES PORTVIN

Klassisk vintage og Single Quinta Vintage

En del af de store huse fremstiller stadig kun Vintage ca. tre gange i hvert årti.

Men i dag eksisterer der i Douro mange mindre producenter og vingårde, som næsten deklarerer hvert år, ligesom de store huse også laver Single Quinta Vintage med afsæt i en enkelt vingård eller andre former for anden vine de år, hvor de ikke laver klassisk Vintage.

Endelig findes der også Vintage portvin fra enkeltmarker, hvoraf den mest berømte er Noval Nacional.

I modsætning til Single Quinta Vintage er klassisk Vintage et blend, hvor druematerialet kommer fra vingårde med forskellige beliggenheder i området, og dermed med forskelligt terroir.

Samtidig er Vintage som al portvin et blend af forskellige druesorter med hver deres karaktertræk, hvor de mest benyttede er Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cão, Tinta Barroca og Touriga Francesa.

Det endelige blend afspejler husets stil, men da hvert år giver forskelligt resultat, er der selvfølgelig også forskelle år for år. 

Fremstillingen

Når druerne er høstet i efteråret, går arbejdet i kælderen i gang.

Druerne sorteres, afstilkes og presses, og for Vintage sker det sidste ofte stadig ved fodkraft i et stort stenkar, kaldet en lagar.

Når portugiserne ofte siger, at Vintage laves i marken, mens Tawny laves i kælderen, er det kun delvist sandt.

Vejr og høst spiller en større rolle for Vintage, men vindmageren skal stadig beslutte, hvilket blend af druer fra hvilke marker, han eller hun ønsker at bruge, ligesom der er mange forskellige muligheder under selve fremstillingsprocessen.

F.ex. betyder tidspunktet, hvor gæringen stoppes ved at tilsætte aquardente (77 % alkohol), om vinen bliver mere tør eller sød i stilen.

Derefter følges vinens udvikling inden det besluttes om kvaliteten er god nok til Vintage eller ej.
Er den det, indleveres der prøver til portvinsinstituttet (IVDP), hvor den anonymt gennemgår tekniske og kemiske analyser, ligesom den bliver testet af et smagepanel.

Bliver vinen godkendt som værende af Vintage-kvalitet, bliver den 2-3 år efter høsten flasket og sendt på markedet. 

Opbevaring

Nu begynder dens lange liv i flasken, hvor den langsomt udvikler sig.

Vinen er nemlig ikke filtreret, hvorfor den har stort udviklingspotentiale.

Vintage skal opbevares liggende i et køligt og mørkt rum.

Hvis man gerne vil opbygge en vinkælder med forskellige Vintage portvine, er det en god idé at købe dem med det samme, når de sendes på markedet, da priserne hurtigt stiger.

En gammel Vintage port kan godt være en bekostelig investering. 

Vintage til mad

Når Vintage portvin skal drikkes, bør man rejse flasken op ca. et døgns tid inden den skal drikkes.

Så kan bundfaldet falde ned, hvilken er en fordel, når flasken dekanteres.

Her kan man enten bruge et filter eller hælde forsigtigt og stoppe, inden bundfaldet kommer med.

Vintage bør serveres ved samme temperatur som rødvin, altså 16-18 grader, og kan nydes alene eller til mad.

Ung Vintage er udmærket som ledsager til en rød peberbøf, til desserter med chokolade eller til blåskimmeloste som en engelsk stilton.

Mere modne udgaver kan drikkes til et ostebord eller nydes for sig selv.

grape fruits on the vines

Pinot Noir Druen

Pinot Noir: Dronningen af Vindruer Når vi taler om ædle druesorter, kan Pinot Noir ikke undlades. Dette er en druesort, der er kendt som “Dronningen af Vindruer,” og det er

Læs mere »
salmon sushi on a ceramic plate

Vin til sushi

Vin til Sushi Sushi er en gastronomisk oplevelse, og hvad bedre end at sammensætte to gastronomiske oplevelser. Med et måltid sushi og den rigtige vin kan oplevelsen nå nye højder.

Læs mere »
steak on table near wineglass

Vin til oksemørbrad

Vin til oksemørbrad Er du på udkig efter en vin til oksemørbraden, er du kommet det rette sted. Med udgangspunkt i den enkle version af oksemørbraden, skal denne suppleres med

Læs mere »
deer looking backwards

Vin til vildt

Vin til vildt Vildtsæsonen er skudt i gang, og den rette vin til middagen skal findes. Vinen fremhæver alle de gode smage i maden, og skal du have et måltid

Læs mere »
wine and pizza

Vin til pizza

Vin til pizza Hvis du gerne vil have endnu mere ud af smagsoplevelsen, når der skal pizza på bordet, er en god vin til pizza det oplagte valg. Men hvilken

Læs mere »
red meat with chili pepper and green spies

Vin til oksekød

Vin til oksekød Vin og oksekød er et sikkert match, men det kræver, at du vælger den rette flaske til lige netop det stykke kød, du planlægger at servere. Men

Læs mere »
Indkøbskurv

Er du over 18 år?

Du skal bekræfte din alder for at handle hos Winther Vin.
Bekræft nedenunder at du er over 18 år.

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner