Portugal er et af de lande, der har flest særegne druesorter, som ikke findes i andre lande.
Men med deres fremmedartede navne er de ikke særlig kendte uden for Portugal.
Alene i Douro-regionen vokser der mere end 100 forskellige sorter, hvoraf de 30 er anbefalet til portvin.
Al portvin er et blend af flere forskellige druesorter, som enten vokser i hver deres mark eller i gamle blandede vinmarker – de såkaldte Vinha Velhas, som kan indeholde hele 30-40 forskellige sorter.
Det normale er, at der indgår en håndfuld forskellige druesorter i fremstillingen af portvin.
De mest populære røde druesorter er Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cão, Tinta Barroca og Touriga Franca, men også sorter som Tinta Amarela og Sousão har deres fortalere.
Blandt de hvide sorter, som bruges til at lave hvid portvin, kan nævnes Codega, Malvasia Fina, Rabigato, Gouveio, Arinto, Viosinho og Moscatel.
For såvel de hvide sorter som de røde gælder, at de også bruges til fremstilling af bordvine i Douro og i andre regioner.
De mest benyttede røde sorter fortjener lidt flere ord på vejen.
Touriga Nacional
Af mange anset for det bedste og mest respekterede druesort i Portugal og derfor også som den fineste portvinsdrue.
Den udgør rygraden i portvinen på samme måde som Cabernet Sauvignon i Bordeaux.
Foruden Douro-regionen vokser den også i Dão, Ribatejo og Alentejo, ligesom den er begyndt at blive plantet i andre lande.
Det er en tykskindet drue, som er rig på frugt, farve og tanniner. Den giver en god struktur og stort lagringspotentiale.
Den har en intens duft og koncentreret smag med florale noter som violer og mørke bær.
Desværre giver den også lavt udbytte, hvilket faktisk betød, at den var ved at uddø sidst i 70´erne, hvor der blev tænkt mere i kvantitet end kvalitet.
Det skete heldigvis ikke, og i dag nyplantes der, så den menes at udgøre ca. 3 % af vinarealet.
Tinta Roriz
I Spanien kender vi den bl.a. som Tempranillo eller Tinto del Pais.
I Portugal har den også flere navne, idet den i Alentejo kaldes Aragones, mens den altså i Douro hedder Tinta Roriz.
Det er den næstmest plantede druesort i hele Portugal.
Den giver større udbytte end Touriga Nacional og giver samtidig en rig og potent vin med masser af farve, tanniner og krydderier samt en kompleks duft af blommer og mørke skovbær og måske lidt tobak eller kaffe.
Tinta Roriz vokser bedst i varme, modner tidligt og er mere følsom overfor nedbør, hvorfor den gerne plukkes inden der kommer efterårsregn.
Den er ikke så syreholdig, men har godt med sukker, hvilket giver højere alkoholprocent.
Touriga Franca
Det er den mest plantede drue til portvin og udgør ca. 22 % af arealet med vinmarker.
Den kaldes også for Tinta Franca eller Touriga Francesa, men trods navnet har den ikke noget med Frankrig at gøre.
Det er en robust drue, som tåler varme og ikke er så udsat for sygdomme, hvorfor den giver større udbytte.
Den har tyk skal, giver god struktur, tanniner og farve, men har lavt sukkerindhold og derfor alkoholsvag.
Meget aromatisk, ligefrem parfumeret, og tilfører florale noter til blandingen.
Tinto Cão
En af de ældste sorter i Douro, men ikke så udbredt og var ligeledes tæt på at uddø i 70´erne.
Foruden Douro vokser den også i Dão, Bairrada og Ribatejo.
Tinta Cão er meget resistent overfor sol og varme. Den modner sent – ofte først i november – og giver meget lavt udbytte.
Indholdet af sukker og syre er højt, og så er den aromatisk med florale noter samt skovbær, jordbær og solbær.
Den giver elegance og finesse til vinen og har stort lagringspotentiale. Navnet betyder i øvrigt ”rød hund”.
Tinta Barroca
En nyere druesort i Douro med ”kun” omkring 100 år på bagen. Der er tale om en krydsning af Mourisco (som også benyttes til portvin) og Touriga Nacional.
Druen bruges næsten udelukkende som blend, hvor den er velegnet med sin mørke farve. Barroca betyder skygge på portugisisk, og sorten vokser faktisk bedst i skygge og i lidt fugtig jord.
Druerne er medium store og har tynd skal.
Får den for meget sol, bliver den marmeladeagtig, men får den modsat for lidt vil den være meget syreholdig. Giver aroma af blomster og krydderier.