Inden for biodynamikken går man et skridt videre, hvilket sker med afsæt i Rudolf Steiners antroposofi, hvor livskræfter i naturen og kosmos forenes.
En del regler er de samme eller strammere end dem, som gælder for økologisk vin. F.eks. må der kun opvarmes til 35 grader, hvor grænsen for økologisk vin er højst 70 grader.
I stedet for at sprøjte med pesticider i markerne, benyttes der forskellige former for kompostmidler som kogødning eller kamilleblomst.
Samtidig tages der en række hensyn til månens faser og himmellegemernes placering, når der sås eller høstes. Endelig tilstræbes det også, at druerne håndplukkes, og der kun anvendes naturgær. Men der er altså ikke tale om forbud.