0,00
0
0
Subtotal:  0,00

Ingen varer i kurven.

Weingut Hiedler Pinot Noir Langenlois 2018 75 cl

Årgang: 2018

Land: Østrig

Kategorier ,

 219,00

 219,00 v/ 1 stk.
 199,00 v/ 6 stk.
 179,00 v/ 12 stk.

Ikke på lager

Bemærk!
Du kan blande Vin fra hele vores webshop for at opnå 12 stk. rabatten på denne vin!

Ideelt klima til Pinot Noir

Det kølige klima i Kamptal giver Pinot Noir geniale vækstbetingelser, så det er ikke uden grund at vi ser mere og mere glimrende Pinot Noir fra Østrig. Hiedlers bud er ingen undtagelse. Her får du en super cool sag med masser af rød frugt og karakteristika fra det særlige terroir.

Druerne er fra de stejle marker udenfor byen Langenlois og er blevet høstet i hånden. Kellermeister Hiedler kører med afstilkede klaser og nul tilsætning af svovl. 12 måneder på små egefade, hvoraf 20% er nye.

Duften afleverer røde kirsebær, ribs og violer på mest elegante facon. Smagen gentager de røde kirsebær og ribs, men får selskab af blåbær, marcipan og krydderier der smelter sammen i en forbløffende lang finish.

2018 er bestemt drikkeklar nu, men du kan roligt smide den i vinskabet i 7-10 år endnu.

Find den på Michelin-restauranter

Det er ikke uden grund, at Hiedler er på kortet hos Michelin-restauranter både i København og i udlandet. Kellermeister Ludwig Hiedler og resten af familien fra østrigske Kamptal producerer noget af det mest interessante og elegante vin.

Hovedvægten ligger på Riesling og Grüner Veltliner. Både enkeltmark og blandinger. Høstet på de stejle skråninger, markerne primært ligger på. Her ligger en del af hemmeligheden. Den helt unikke sandede og stenede jord med højt indhold af kalk og kvarts. Vinstokkene stortrives her, og du kan klart smage mineraliteten fra jorden i vinene. Det smager ganske enkelt fantastisk! Samtidig får druerne virkelig lov til at udfolde deres karakteristika i stedet for at havne i masseproduktionens kedelige og ensartede snit.

En anden del af historien er netop det historiske. Familien Hiedler har dyrket vin i Kamptal siden 1856 – altså før amerikanerne gik i krig mod hinanden. Familiens første mark var Thal, som den i dag er i fuld vigør med stokke der er op til 80 år gamle. Generation efter generation har plejet og udbygget markerne plus forfinet produktionsmetoderne. Og det med den største respekt for både jorden og frugten. Eksempelvis høstes der altid i hånden. Der presses med lavest mulige tryk og brug af svovl efter presning er bandlyst. Det hele for at skabe et så ægte og unikt udtryk som muligt.

Vinanmelderne begejstres

Siden 1980 har det været fjerde generation med Ludwig Hiedler i spidsen, der styrer tingene… med god hjælp fra femte generation. Sammen har de formået at løfte Hiedler til nye højder, hvilket har fået vinanmeldere verden over til at klappe i næverne og uddele fine ratings. Du får virkelig noget for pengene her – fantastisk smag, originalitet, renhed og historie.

Hvis du er på de kanter, så kig ind forbi. Åbningstider og meget mere finder du på www.hiedler.at. Hils fra os!

Årgang

Drikke moden

Nu og 10 år frem

Drue

Flaske Størrelse

Land

Mærke

Område

Passer til

, , ,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Weingut Hiedler Pinot Noir Langenlois 2018 75 cl”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Indkøbskurv

Er du over 18 år?

Du skal bekræfte din alder for at handle hos Winther Vin.
Bekræft nedenunder at du er over 18 år.