0,00
0
0
Subtotal:  0,00

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

 0,00
0
0
Subtotal:  0,00

Ingen varer i kurven.

Ingen varer i kurven.

Ridge Vineyards Zinfandel East Bench 2019

Årgang: 2019

Alkohol: 14%, 50%

Land: Amerika

Kategorier ,

 399,00

 399,00 v/ 1 stk.
 379,00 v/ 6 stk.
 359,00 v/ 12 stk.

På lager: På lager

Bemærk!
Du kan blande Vin fra hele vores webshop for at opnå 12 stk. rabatten på denne vin!

Zinfandel

Hvis USA skal påberåbe sig én ægte amerikansk druesort, er det oftest Zinfandel, der bliver nævnt. Druen har da også opnået en massiv udbredelse i ikke mindst Californien, hvor den bliver stadigt mere populær. Ikke overraskende er druen importeret fra Europa, hvor den er tæt på at være identisk med den syditalienske Primitivo.

Zinfandel og Primitivo har da også rigtig meget tilfælles i både smag og duft. Den mørke, søde, saftige frugt, der gør vinene letdrikkelige, og denne let tilgængelighed øges af druens beskedne tanniner. Denne ofte beskedne struktur kan udgøre et kvalitetsproblem, da Zinfandel let giver meget høje udbytter med tilhørende mangel på koncentration. Så Zinfandel kan med fordel købes fra de mere seriøse producenter, der satser på et lavt udbytte.

Californien rummer et pænt antal meget gamle Zinfandel-stokke med tilhørende lavt udbytte. Som én af få druer overlevede den forbudstiden i pænt omfang. Dengang blev Zinfandels eksistensberettigelse begrundet med, at den var en udmærket spisedrue. Det harmonerer med den modne frugts store sødme og blødhed. Zinfandels rige og charmerende frugt har gjort den til en yndet blandingspartner. Ikke mindst Ridge Vineyards har fået druen til at præstere en ganske enestående kvalitet ved deres to assemblage-vine Geyserville og Lytton Springs.

East Bench

Selve East Bench ligger på den østligste grænse af Dry Creek Valley, hvilket giver et klima og en jordbund, der er særligt velegnet for Zinfandel. Selv om det er en af Ridges nyere vinmarker, har her været dyrket vin helt tilbage fra 1800-tallet. På et tidspunkt blev marken desværre ryddet, så Ridge har genplantet marken fra år 2000 og frem med udvalgte kloner fra gamle vinstokke.

Link til Winemaker præsentation af East Bench.

Robert Parker 93P
The 2019 Zinfandel East Bench is made from 100% Zinfandel aged 12 months in 10% American oak. It has a medium ruby color and is scented of violet, lilac, warm peaches and yellow apricot with wet clay, dust, red and black cherries, bramble fruit and notions of dried herbs and earth melted right into all that fruit. Medium to full-bodied, it has wonderful earth-tinged fruits in the mouth with chalky, integrated tannins and juicy acidity, finishing long and layered. A more serious expression.

Antonio Galloni fra Vinous beskriver Ridge Zinfandel East Bench 2019, som en vin, der bæres frem af en vellykket syrebalance, der giver vinen friskhed og energi.  Den primære frugt er i fokus i form af en sødmefuld rød bærfrugt, hvad der giver en meget rent og flot defineret Zinfandel-vin. Det er vin, der vil vokse betydeligt ved lagring i et par år, selvom alle elementer er i perfekt balance allerede i dag. Sikken dog en vin!

Monte Bello

Allerede i 1885 blev en væsentlig del af bjergskråningen Monte Bello i Santa Cruz Mountains omskabt til en for den tid ambitiøs vingård. Her omdannedes den øverste del af den stejle mark til mere letdyrkelige vinterrasser. Efter en omskiftelig tilværelse med flere handler og den amerikanske forbudstids trængsler kom vingården i midten af det 20. århundrede omsider på kompetente hænder. En gruppe forskere fra et af verdens bedste universiteter – Stanford – kom til i 1959. De havde indset områdets potentiale for vin i absolut særklasse. De gik ufortrødent i gang med genplantning med fokus på Cabernet Sauvignon og med at bruge moderne vinificering. I 1962 kunne de så trække proppen af de første storslåede Monte Bello vine. Langsomt, men sikkert skabtes dermed et af Californiens mest ansete vinerier: Ridge Vineyards. Her kom produktionen så hurtigt op i omdrejninger, at man i 1968 kunne levere knap 3.000 kasser.

Længere nede af skråningen fandtes andre spændende marker med bl.a. gamle Zinfandel-vinstokke, der viste sig at kunne frembringe vin på højeste niveau. I 1968 kom denne druesort også med i Ridges sortiment. Sidenhen har man plantet så forskellige sorter som Syrah, Merlot, Grenache, Carignan og Chardonnay. Denne type vine har man senere fulgt op på med de berømmede blandingsvine fra Geyserville og Lytton Springs. De stammer fra nyere vingårde i det nordlige Sonoma.

100 point fra Robert Parker

1969 var et skelsættende år for Ridge. Her ansatte man filosoffen (!) Paul Draper, der viste sig at kunne tænke de helt rette og meget fremsynede vin-tanker. Det til trods for at han var selvlært på det vinøse område. Paul Draper blev den person, der for alvor bragte Ridge-vinene – og især Monte Bello – op i den absolutte verdenselite. Den endelige sejr kom i 1976, hvor Monte Bello var med i den berømte Pariser-smagning, hvor selv franskmændene omsider måtte erkende, at vinene fra Californien spillede lige op med de bedst tænkelige franske. Sidenhen er det blevet til tre gange 100 point hos Robert Parker for Monte Bello – indtil videre.

Paul Draper har viet hele sit liv til Ridge, og han har fortjent opnået global berømmelse. I 2015 blev han af Decanter Magazine udnævnt til at være i top-5 blandt alle verdens vinmagere. Paul Draper er ikke blot en gennemført praktiker. Han er også en af de første, der indså, at jo mindre en vinmager blander sig i vinfremstillingen, jo bedre afspejler vinen sit oprindelsessted. Så Monte Bello kan med rette opfattes som en Terroir-vin. Det var Paul Drapers kongstanke, at vinen selv skulle spille førsteviolin.

På Monte Bello har han arbejdet intensivt med at identificere de enkelte parcellers egenart. Kun de parceller, der for alvor udtrykker Monte Bellos særpræg og store kompleksitet, indgår i det færdige blend. De øvrige og typisk mere lettilgængelige vine fra stort set samme område, bliver så markedsført som ”Estate Cabernet Sauvignon”, der ofte pris-kvalitetsmæssigt kan være et rigtigt attraktivt køb.

 

Årgang

Alkohol

14%, 50%

Drikke moden

Nu og 12 år frem

Drue

Fadlagring

Land

Mærke

Område

,

Passer til

, ,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Indkøbskurv

Er du over 18 år?

Du skal bekræfte din alder for at handle hos Winther Vin.
Bekræft nedenunder at du er over 18 år.

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner